Betalingsløsninger til din webshop

I 2015 foregik hele 10 procent af danskernes private indkøb online. Det er et beløb svarende til ca. 80 milliarder kroner. I forhold til året før var det en stigning på 11 milliarder, hvilket må siges at være en meget pæn stigning. Det er et bevis på, at danskerne føler sig fortrolige med online handel, og den har slået sig fast med syvtommersøm. Men for at kunne modtage betaling som webshopejer, er det vigtigt at have en betalingsløsning der fungerer. Det er stadig muligt at benytte bankoverførsler og lignende, men det er besværligt og tidskrævende. Nemhed og hurtighed er to af de største tiltrækningspunker ved online handel, og derfor kan en betalingsløsning der modtager dankort eller MobilePay være en vigtig faktor til større salg på en webshop.

Betalingsgateways og indløser

Når du laver en betalingsløsning på din side, skal du både bruge en betalingsgateway og en indløser. Din betalingsgateway kan bedste sammenlignes med en dankortautomat, mens din indløser er den, som står for kommunikationen med banken. Forskellige indløsere giver mulighed for at tage imod forskellige kort – du skal dog være opmærksom på, at hvis du vil tage imod Dankort på din hjemmeside, så skal du have en aftale med Nets.
I denne artikel, vil vi kigge nærmere på 4 populære betalingsgateways i Danmark.

PayPal

Man kan ikke have en liste over de bedste online betalingsløsninger uden PayPal. Det er uden sammenligning den mest udbredte med over 135 millioner aktive kontoer, i over 193 lande verden over. Der bliver dagligt udført over 8 millioner transaktioner med PayPal, der tilbyder betaling med en lang række populære valuta. Derudover udmærker PayPal sig ved at acceptere checks gennem dit telefon kamera, man kan benytte kortterminaler og endda betale uden at skulle forlade siden. Vil man have en gennemprøvet og dybt professionel online betalingsløsning, kan man simpelthen ikke gå forkert med PayPal. Kongen på det online betalingsmarked.

Priser
Hos PayPal betaler du ikke noget månedligt abonnement. I stedet betaler du et transaktionsgebyr pr. salg. PayPal har en politik om, at jo mere du sælger, des mindre betaler du. Gebyret på hver transaktion starter på 3,4 % + 2,60 kr, men kan dale til 1,9 % + 2,60 kr, men dog kun for shops, der omsætter for mere end 800.000 kr.

Mobilepay

Hvis man ønsker en ren dansk løsning, kan man med fordel benytte Mobilepay fra Danske Bank. Mobilepay er en app man downloader til sin smartphone og som giver mulighed for at betale uden at have sit kreditkort ved hånden. Den er på nuværende tidspunkt den tredje mest downloadede app i Danmark. Det fungerer ved at kunden går til online betaling på din webshop, indtaster det mobilnummer, der er tilknyttet deres Mobilepay konto, og derefter godkender man betalingen på mobilen. Hurtigt og enkelt. Det skal dog siges at Mobilepay koster et mindre månedligt beløb og 1 krone pr. transaktion. Men det er ikke meget, når man tager den gode service og det gode koncept i betragtning.

Priser
Med MobilePay betaler du 49 kr. om måneden i abonnement og 1 kr. pr. transaktion.

ePay

ePay er den førende betalingsgateway i Norden, og har både kunder blandt store og små virksomheder. Denne betalingsgateway er kompatibel med en lang række shops – heriblandt WooCommerce, Magento og Prestashop.
Denne betalingsgateway er danskudviklet, og de forsøger at være yde god kundeservice igennem support, der både kan modtages over telefon, e-mail og chat.

Priser
Hos ePay kan du starte med en gratis testkonto, hvor du betaler 5 kr. pr. transaktion. Derudover har de to forskellige abonnementstyper – Pro og Business, der henholdsvis koster 199 kr. og 299 kr. om måneden. Ved begge er der også et oprettelsesgebyr, der først skal betales. Derefter koster hver transaktion 0,50 kr.
Det er desuden også muligt at kontakte ePay og sammensætte en skræddersyet løsning til ens webshop.

Stripe

Stripe er relativt ny på det danske marked, og har kun været tilgængelig siden 2014. Med denne betalingsløsning får du en Stripe konto, hvor penge fra betalinger ryger over på.
Stripe adskiller sig fra PayPal ved at være lavet af udviklere for udviklere. Det vil sige, at du både kan bruge deres standardløsning eller selv lave en formular, så den passer til din webshop.

Priser
Stripe har et nemt og overskueligt prissystem. Der er intet månedligt abomoment, så du betaler i stedet bare faste transaktionsgebyrer. I øjeblikket koster det 1,4% + 1,80 kr. for europæiske kort og 2,9% + 1,80 kr. for ikke-europæiske kort.

Så hvilken løsning er den bedste?

Vi har nu gennemgået en række løsninger, der alle er ganske fremragende. Det er umuligt at sige hvilken der er bedst, da det helt og aldeles afhænger af den enkeltes behov og ambitionsniveau. Størrelsen på ens webshop er også en faktor i regnestykket. For en nystartet webshop kan det for eksempel være en rigtig god idé at vælge en betalingsgateway uden abonnement.

Fandt du artiklen interessant?

Del den meget gerne artiklen med dit nerværk ved at benytte nedenstående "dele-knapper"

 


Gratis billeder til din hjemmeside

En fængende hjemmeside kræver flotte billeder eller skarp grafik. Mange finder gratis billeder på google, uden at være klar over at man kan komme i store problemer, da man lynhurtigt kan krænke ophavsretten. Men så tænker du måske; ”jaja, men de opdager det jo aldrig” - men det er meget nemmere at finde ”synderne” i dag end det var engang. Google har nemlig et værktøj til lige netop det, som kan benyttes af alle!

Heldigvis er der råd for dette. Der findes masser af gratis billeder derude, som er udgivet med ophavsmandens tilladelse til at benytte dem, og det er de billeder du skal på jagt efter. Fældes for størstedelen af billederne er, at de ligger på sider som kræver du opretter en bruger. Den irritation er dog peanuts i forhold til det visuelle indhold, du hurtigt kan finde og fodre din hjemmeside med.

For at gøre det nemt og overskueligt har jeg derfor lavet en kort liste med gode steder at finde gratis billeder til din hjemmeside.

Freeimages.com
Her har du mulighed for at sortere så søgningen kun går på ”free”. De fleste billeder har hjemmesidens egen licens knyttet til sig. De kalder den ”Freeimages.com Content Licens”.
I korte trække giver denne licens dig mulighed for at benytte alt materiale uden at kreditere ejeren, til både privat og kommercielt brug. Det er dog vigtigt at du ikke benytter materialet i dit varemærke eller logo! Du må heller ikke videresælge billederne fra din egen side, men du kan sagtens sætte dem ind sammen med dit indhold.

Iconfinder.com
Masser af gratis ikoner til din hjemmeside eller webshop. De har også ikoner man skal betale for, men husk at sætte hak ved ”free” i deres glimrende søgefunktion. Hver dog opmærksom på om der står ”free for personal use” eller ”free for commercial use” under ikonet. Hvis du er en virksomhed må du ikke bruge billeder, som ikke er tilladt til kommercielt brug. Derudover kan du søge på "no link back", så du slipper for at kreditere ejeren. Du skal dog være opmærksom på, at jo mere du indsnævrer din søgning desto færre ikoner har du at vælge imellem. Derfor bør du overveje, om du ikke kan leve med et lille link på din egen hjemmeside.

Flickr.com
En fantastisk side med en enorm mængde billeder. Her er det vigtigt, at du er opmærksom på det enkelte billede, da de har forskellige rettigheder lænket til sig. Det nemmeste er at sortere i din søgning ved hjælp af licens fanen. Her vælger du ”No known copyright restrictions”. Hvis du godt kan leve med at give ejeren af billedet en reference på din hjemmeside, kan du vælge ”commercial use allowed”.

 

Pixabay.com
En side med masser af billeder uploadet og delt af brugerne. Alle brugere som ligger billeder ud på siden, accepterer at dedikere billederne til det offentlige domæne. Derfor er der ingen rettigheder knyttet til det enkelte billede, og du kan frit benytte det til både privat og kommercielt brug uden at kreditere ejeren.

 

Gratisography.com
Billederne på denne side er udelukkende taget af en enkelt fotograf! Det er selvsagt ikke verdens største database, men der kommer nye billeder ugentligt, så synes alligevel den skulle med på listen. Billederne har fokus på detaljen, og portrætter mange sjove situationer. Alle billederne er i virkelig god kvalitet taget af en dygtig fotograf. I toppen af siden, er der en tre linjers tekst hvor fotografen forklarer, at billederne frit må benyttes til kommercielt og privat brug.

 

Mangler din yndlingsside til gratis billeder på listen?

Smid mig gerne en mail her og skriv hvorfor den skal med på listen.

Også kommer der lige et par linjer her, jeg bliver nødt til at skrive for god ordens skyld:
Jeg har gennemgået licensvilkårerne fra hver enkelt side, og udpenslet de vigtigste fakta. Jeg fraskriver mig dog ethvert ansvar, i forbindelse med dit brug af billederne du finder på disse sider. Det bedste er ALTID selv at sætte sig ind i de forskellige licenser :)

 


Den gode logoidé

Denne tekst er ment som lidt inspiration, før du får designet dit nye logo. Din designer kan formentligt hjælpe dig med punkterne - men hvis du selv har nogle idéer og tanker, er det med at få dem på banen før din logodesigner går igang.

Det allervigtigste før diverse grafiske besværligheder sættes i gang, er at få en god idé. Idéen, eller konceptet om man vil, skal være logoets omdrejningspunkt. Hvis dette punkt overses vil det ofte resultere i et usammenhængende og ligegyldigt design.

En idé kan være mange ting, men jeg vil komme med et par eksempler her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label="row"][et_pb_column type="1_2"][et_pb_image admin_label="Image" src="https://damgraphics.dk/wp-content/uploads/2016/06/Wichmassage-color.jpg" show_in_lightbox="off" url_new_window="off" use_overlay="off" animation="off" sticky="off" align="left" force_fullwidth="off" always_center_on_mobile="on" use_border_color="off" border_color="#ffffff" border_style="solid"]
[/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type="1_2"][et_pb_text admin_label="Text" background_layout="light" text_orientation="left" use_border_color="off" border_color="#ffffff" border_style="solid"]

Dette logo designede jeg for en massør.
Idéen til logoet opstod ved at kigge på de bogstaver der indgik i navnet, for at se om de kunne forbindes med den service der blev tilbudt. Firmaetnavnet har de to forbogstaver W og M.
Da firmaet tilbyder massage, og en patient ligger på en briks når massagen bliver givet, lavede jeg et link til bogstaverne med en abstrakt fortolkning af et menneske der ligger ned. Den bløde bue over firmanavnet som forestiller et menneske, danner samtidig forbogstaverne W og M. Derved er der dannet et link mellem firmanavnet og budskabet i logoet, hvilket giver logoet noget ekstra.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label="row"][et_pb_column type="1_2"][et_pb_image admin_label="Image" src="https://damgraphics.dk/wp-content/uploads/2016/05/killedproductions.jpg" show_in_lightbox="off" url_new_window="off" use_overlay="off" animation="off" sticky="off" align="left" force_fullwidth="off" always_center_on_mobile="on" use_border_color="off" border_color="#ffffff" border_style="solid"]
[/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type="1_2"][et_pb_text admin_label="Text" background_layout="light" text_orientation="left" use_border_color="off" border_color="#ffffff" border_style="solid"]

Et andet eksempel er dette logo for Killed Productions. Et helt fantastisk logo af Sean Heisler, som perfektionerer det enkle, og samtidig tager udgangspunkt i en rigtig god idé. Der er ikke gjort brug af nogen store grafiske anstrengelser, men i'et er blot fortolket som et menneske der er dræbt. Derved er der skabt en klar sammenhæng mellem navnet og budskabet i logoet.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label="row"][et_pb_column type="1_2"][et_pb_image admin_label="Image" src="https://damgraphics.dk/wp-content/uploads/2016/05/angryfile.jpg" show_in_lightbox="off" url_new_window="off" use_overlay="off" animation="off" sticky="off" align="left" force_fullwidth="off" always_center_on_mobile="on" use_border_color="off" border_color="#ffffff" border_style="solid"]
[/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type="1_2"][et_pb_text admin_label="Text" background_layout="light" text_orientation="left" use_border_color="off" border_color="#ffffff" border_style="solid"]

Det behøver selvfølgelig ikke, at være en konkret benyttelse af bogstaver, der skal danne grundlaget for en idé. Navnet og et symbol kan også opdeles. Men hvis dette gøres kan der være en anden underforstået sammenhæng. I dette tilfælde er der lavet en flot grafik som forestiller det navnet siger – altså et surt fildokument. Igen, en rigtig god idé.
Der findes selvfølgelig tusindvis af andre måder at sende et klart signal og skabe et budskab i logoet, men håber disse eksempler har startet din indre idégenerator.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section][et_pb_section admin_label="Sektion" fullwidth="off" specialty="off"][et_pb_row admin_label="Række"][et_pb_column type="4_4"][et_pb_text admin_label="Tekst" background_layout="light" text_orientation="left" use_border_color="off" border_color="#ffffff" border_style="solid"]

Ja, nu er det så bare med at komme igang. Tag den foldede serviet op af skraldespanden og begynd at skitsere ! ;)

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label="Række"][et_pb_column type="4_4"][et_pb_button admin_label="Knap" button_url="/firmalogo" url_new_window="off" button_text="FIRMALOGO I VEKTORGRAFIK" button_alignment="center" background_layout="light" custom_button="on" button_text_color="#3f3f3f" button_border_color="#3f3f3f" button_border_radius="0" button_letter_spacing="0" button_use_icon="default" button_icon_placement="right" button_on_hover="on" button_letter_spacing_hover="0" button_text_size="20" /][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]